Hvad er en enetime?
På en enetime får du privat undervisning og rådgivning af mig. Det giver mere tid og mulighed for at tilpasse træningen til den enkelte hund, end der er på holdforløb.
Hvad kan man få hjælp til?
Der findes mange grunde til, at hunde har brug for træning eller behandling. Det kan være opmærksomhedskrævende adfærd, stressrelateret adfærd eller uvaner i hjemmet. Det kan også være adfærd af mere træningsrelateret karakter som for eksempel indkald, gå pænt i snor eller hvis hunden hopper meget op ad gæster. Det kan også være at du har en hvalp, du gerne vil ekstra godt fra start med. Hvis du er i tvivl om jeg kan hjælpe dig, kan du altid kontakte mig for at høre nærmere.
Hvor foregår det?
I de fleste tilfælde aftaler vi et sted, hvor det giver bedst mening for den pågældende problematik. Det kan være hjemme hos dig selv eller i en park eller på min træningsplads på Frederiksberg. Jeg er fleksibel og tager gerne ud i hele Storkøbenhavn. Hvis du bor udenfor Storkøbenhavn mødes vi på Frederiksberg.
Hvordan foregår det?
Inden timen har du fortalt mig via mail, hvad du godt kunne tænke dig hjælp til. Jeg forbereder mig selvfølgelig, men i den første del af en enetime bruger vi noget tid på at snakke om din hunds adfærd, træning og historik, så jeg får en god forståelse for din hund. Herefter går vi igang med de praktiske øvelser. Du kan også forvente, at jeg i de fleste tilfælde vil præsentere noget teori for dig, som er vigtigt for at forstå din hund og hvorfor vi gør os de tiltag, vi gør.
Hvad koster det?
En enetime koster 1000 kroner. Hvis du køber mere end to enetimer, er der 10% rabat pr. time. Det vil sige, at tre enetimer koster 2700 kroner.
Hvis du vælger at købe mere end én time, har du mig til rådighed imellem træningssessionerne, hvis du skulle have spørgsmål til din hunds adfærd eller hvis der skulle opstå tvivl.
Er en enetime noget for dig?
Jeg har et bookingsystem undervejs, men indtil da skal du kontakte mig direkte for at booke tid til en enetime. Det kan du gøre via kontaktformularen her! Du kan også stille spørgsmål, hvis du er i tvivl om jeg kan hjælpe.


