
Hvem er Helene fra Helene&Hund?
Mit navn er Helene, og jeg er uddannet dyrlæge og specialiserer mig til hverdag i hundeadfærd.
Udover min autorisation som dyrlæge er jeg også certificeret hundeinstruktør, og har drevet Helene&Hund siden 2021 - og indtil videre har jeg haft knap 900 hunde og ejere igennem min virksomhed.
Jeg har været så heldig at få undervisning af nogle af landets førende forskere i hundeadfærd- og velfærd igennem min uddannelse. Jeg har et stærkt teoretisk, praktisk og videnskabeligt fundament for at undervise i hundeadfærd.
Jeg ved, hvor svært det kan være at have en hund, der har det svært med andre hunde. Heldigvis er jeg lige her til at guide dig igennem det, hvis du deltager i bootcampen.
Jeg synes du skal tage tyren ved hornene og starte sommeren med at investere i din og din hunds fremtid og trivsel.
Hvor foregår det?
Bootcampen foregår på min træningsplads på Søndermarksskolen på Frederiksberg. Her har vi rigtig meget plads og store overdækker, hvis det regner!
Træningspladsen gør det altså muligt, at holde den nødvendige afstand mellem hundene, samtidigt med at du kan både se og høre mig, når jeg underviser.


Hvad skal jeg have med?
Du skal have vand, et par stykker legetøj og en hel bunke godbidder med. Men bare rolig - hvis du melder dig, skal jeg nok minde dig om alt det i en velkomstmail inden opstart. Her får du al den praktiske information, du måtte få brug for.
Hvad indebærer den individuelle vurdering?
Selvom jer, der kommer på bootcampen har det samme problem, så vil adfærdsproblemer altid manifestere sig forskelligt fra hund til hund. På bootcampen har vi god tid og mulighed for at jeg kan tilgodese den enkelte hund, og med min dyrlægetitel i bagagen, kan jeg hjælpe dig med for eksempel at vurdere om din hund vil have gavn af medicinsk støtte og tilrettelægge behandlingen for dig.
Lyder bootcamp som noget for dig?
Start din sommer med at få styr på din hunds udfarenhed!

